Om os
Lille skole - stort fællesskab
Tilbage i 2015 valgte Hjørring kommune at lukke vores folkeskole i Hundelev. Der var aldrig tvivl om, at skolen så skulle drives som friskole. Hele byen samlede sig om projektet og vi har i alle årene haft en velfungerende skole. Hundelev friskole ligger meget centralt mellem Hjørring og Løkken. Vi har let ved at komme ud af huset og det er let at komme ud til os. Vi kan næsten se Rubjerg knude fyr. Vi er omgivet af den smukkeste natur med skov og marker. Vi har en stor opbakning fra byens borgere og har en støtteforening, der gør det muligt med lidt ekstra forkælelse i hverdagen
Vores undervisning lever op til de fælles mål, der er i folkeskolen. Vi har et meget engageret lærerteam, der følger med i, hvad der sker indenfor vores fag. Vi har en skole fyldt med elever, der trives. Når man gør det, har man også mulighed for at tilegne sig en masse viden.
Transport
Der kører bus lige til døren. Se under noget for dig. Ydermere er der cykelsti mellem Hjørring og Løkken.
Udmeldelse
Kan kun ske skriftligt og til den 1. i hver måned med 1 måneds opsigelse.