Undervisningen

 

 

Hvert år kommer der en tilsynsførende der laver det obligatorisk tilsyn. Han følger undervisningen i 2 dage - se her hvordan han oplever friskolen og hans positive rapporter.

 

Se tilsynsrapporten 2015/2016...

 

 

Se tilsynsrapporten 2016/2017...

 

 

 

 

Årsplaner...

 

 

Trivsel- og mobbepolitik...

 

 

Evaluering...

 

 

 

Fra 0. - 6. klasse

 

Vi har elever fra 0. - 6. klasse, og til august 2017 åbner vores overbygning.

 

Vores 0. - 6. klasser er opdelt i klyngegrupper: En for de yngste, en for mellemgruppen og en for de ældste.

 

Gruppen er i det daglige basis for dit barn, og alle grupper har en fast lærer.

Undervisningen kan også foregå på hold, hvor eleverne har samme faglige niveau, men er på forskellige alderstrin.

 

Fællessamlinger er et godt sted for læring, hvor eleverne udvikler tolerance, får værdier, udvikler sig socialt og får ny viden på tværs af alderstrin.

 

Undervisningen er praksisorienteret. Den tager udgangspunkt i temaer i fx den omgivende natur og samfund.

Ligeledes inddrages erhvervslivet på skolen.

 

 

Undervisningens indhold

 

Skolen lever op til Folkeskolens Fælles Forenklede Mål. Undervisningen foregår på mange inspirerende måder med brug af IT og logbog som en naturlig del af undervisningen.

 

Der lægges vægt på dannelse og trivsel, fælles morgensamling med sang og dagens nyheder.

 

Eleverne oplever en varieret skoledag, hvor grundfagene dansk, matematik og sprog er i centrum.

 

Der er kreative værksteder, herunder, musik, sport og andre fysiske aktiviteter.

 

 

Den daglige undervisning

 

Morgensamlingen

 

Når eleverne møder ind kl. 8.00 hver morgen, samles vi alle (elever og ansatte) til morgensang og samling. Denne stund er vigtig, fordi vi mener, at dannelsesprocessen, som forgår her, er fundamentet for, hvordan vi behandler hinanden, ser hinanden, hjælper og støtter hinanden, når vi er sammen i løbet af en skoledag.

 

Indholdet er udover at synge morgensang sammen, at få omverdensforståelse - både lokalt (lige omkring os i Hundelev og Vendsyssel), nationalt (”Hvad mon de finder på i Folketinget i København?”) og globalt (”Er der sket noget ude i den store verden?”).

 

Der er elever, som fremlægger, hvad de har arbejdet med, og eleverne lærer, at konflikter kan løses, så alle kan komme videre.

Tillige lærer eleverne at vurdere, om de pligter, de har i forbindelse med at passe på skolen, efterleves.

 

Elevrådet stiller til morgensang forslag og fremlægger til morgensang emner, som elevrådsrepræsentanterne finder vigtige for alle elever på skolen.

 

 

Læsebånd

 

Efter morgensamlingen er der læsebånd, hvor den daglige læsetræning holdes ved lige og udvikles. I læsebåndet er der sat ekstra ressourcer ind for at løfte den enkelte elev på det læsefaglige niveau.

 

 

Timerne

 

I timerne lægger vi vægt på, at der er ro og tid til fordybelse. Lærerne er dygtige undervisere, der sætter klare mål for timens forløb, så børnene ikke er i tvivl om, hvad de skal have fokus på.

 

Det er tydeligt, at vi ”vil noget med børnene”, og at de skal gøre sig umage, ligesom lærerne tager børnene og deres arbejde alvorligt.

 

 

Frikvartererne

 

I frikvartererne har de ældste elever hver en yngre elev, som kan komme til sin ”store-ven” og spørge om hjælp, hvis der er brug for det. Der vil selvfølgelig også være voksne gårdvagter. Der er rigelige muligheder for udfoldelse på friskolens store legearealer: multibane, legeplads, fodboldbane, beachvolleybane og skovareal.

 

 

Når vi er med skolen på tur eller til svømning

 

Når børnene er uden for skolens område, ved de, at de skal vise hensyn og være hjælpsomme i det offentlige rum. Det kan være i skoven, i Brugsen, i bussen til Løkken på vej til svømmeundervisningen, på teaterturen til Hjørring, eller når vi møder andre brugere af bygningerne hjemme på skolen.

 

På den måde kan vi være stolte af det fællesskab, som vi er en del af.

 

 

Årsplaner for 2016 - 2017

 

Børnehaveklassen

 

1. - 2. klasse:

 

3. - 4. klasse:

 

5. - 6. klasse: